Vores første netværksmøde | November 2024
Dagen samlede deltagere med forskellige faglige baggrunde og erfaringer, men med ét fælles mål: at mødes, dele viden og styrke forbindelserne på tværs af studier og karriereveje. Gennem personlige karrierefortællinger blev der sat ord på både udfordringer og muligheder, og der opstod åbne og ærlige samtaler om vejen ind i STEM-branchen.
Stemningen var præget af nysgerrighed, genkendelse og gensidig støtte. Mange deltagere gav udtryk for, at det var første gang, de deltog i et rum, hvor de både kunne spejle sig fagligt og kulturelt i hinanden. Netop dét fællesskab er kernen i Somalis in STEM.
Netværksmødet markerede starten på vores rejse som organisation – og bekræftede behovet for et fællesskab, hvor inspiration, videndeling og relationer går hånd i hånd.



